fredag den 18. maj 2012

Aspargesenes skæbne

Da vi overtog nyttehaven i januar var vi uforvarende ved at grave både asparges og rabarbere op af jorden og smide dem i sorte sække. Heldigvis kom gode naboer og fortalte hvilke lækre sager vi har i haven. Her i maj har vi således nydt aparges til aftensmad, lavet raberbermarmelade og -trifli, og her i skrivende stund fredag aften sidder vi og nyder nybagte rabarbermuffins.

Vores asparges står sådan lidt midt i det hele i køkkenhaven og er lidt en forhindring for at lave de bede som vi oprindeligt havde tænkt os. Derfor besluttede vi os for at aspargesene måtte vise deres værd, og så kunne vi efterfølgende grave planterne op. Nu hvor vi har spist asparges til aftensmad tre gange siden 1. maj er vi ikke i tvivl! Vores aspages skal passes og plejes og skal fortsat være i haven. Det er skønt at kunne tage vores egne afgrøder med hjem allerede i straten af maj.


I aftes stod menuen på thaimarinere agurker med rejer og dampede asparges. Aspargesene havde vi taget med hjem fra haven, og korianderen har vi selv sået, den står i vindueskarmen i en stor potte og skal snart ud på altanen. Opskriften på denne lækre ret er fundet her.

søndag den 6. maj 2012

Skvalderkålspesto

I Irma kan man købe skvalderkål, men vi kan sagtens finde det i vores have, og vi dyrker det ikke engang bevidst!


Familien mindste på 14 måneder spiste pestoen med stor fornøjelse og greb skålen og skeen over til sig.


Skal vi spise mere "ukrudt"? Der er sikkert en masse grønt guld i haven og naturen.

onsdag den 2. maj 2012

Den første høst

Den første høst er kommet i hus! Lækre, grønne, sprøde asparges er plukket i vores egen have- det er stort for os. Til aften kom vi de rå asparges i en salat med quinoa, majs, tomater og en hvidløgsdressing. Ved middagsbordet var tilfredsheden med de første afgrøder af egen avl stor.


I haveforeningen er der stor aktivitet nu, der fjernes ukrudt og sås, og de første spirer pibler op af jorden. Vores rabarbere er godt på vej op, men en af naboerne, som har nogle gamle planter, har allerede meget store rabarbere. Hun deler gavmildt ud af dem, og forleden fik vi en god favnfuld med hjem. Vi har bagt tærte, lavet marmelade, og her til aften fik vi rabarbergrød til dessert. Noget både de store og små i familien spiste med stor fornøjelse.