Det kribler i de grønne fingre efter at komme i gang med havearbejdet, men vinterkulden har sat en stopper for det. Smukt ser det nu alligevel ud i haveforeningen.

Vinteraftenerne bliver brugt på at læse havebøger og kigge på frø på nettet. Vi har lyst til at dyrke det meste og må nu øve os i begrænsningens svære kunst.

Hestemøg eller ej?

Vores havelod har ikke har været ordenligt passet af havens tidligere ejer, det ses bla. på nogle meget små grøntkålsplanter (ugødede), samt den skov af græs, ukrudt og vildtskudte jordbærplanter som vi har fjernet fra haven. Så vi ved der skal arbejdes en del med jorden, før vi kan få løftet næringsniveauet igen.Fra den nærliggende rideskole har vi fri adgang til hestmøg, som vi ved er alletideres gødning til haven.  Men vi er meget i tvivl om det vil være en god idé at sprede hestemøg på haven midt i januar.

I literaturen og på nettet har vi læst os frem til at hestemøg skal spredes om efteråret, men at det, hvis det er godt nedbrudt, godt kan spredes om foråret.Der er desværre ikke komposteret hestemøg på rideskolen, så vi havde så tænkt at vi kunne tage hestepærene og så undlade strøhalmen. Men f.eks. Camilla Plum skiver at det faktisk er strøhalmen (gennemvædet af hestene) og ikke hestepærene der er den egentlige næring i, så vi er faldet lidt fra den idé.Vi er stadig midt i januar, så vi ligger nok midt imellem, så måske kan vi godt sprede bare en smule hestemøg, og så håbe på at den kan nedprydes til foråret.

I en af vores nabohaver havde de sidste år spredt hestemøg i start marts, med det resultat at alt hvad de såede ud, først spirede meget sent. Vist fordi at der bruges en del næringsstoffer fra jorden til at nedbryde hestemøget, og at jorden derfor ikke havde den fornødne energi til at frøene kunne spire.
Endvidere har vi læst at hestemøg tiltrækker utøj i form af gulerodsfluer osv. som over sommeren vil skade vores grøntsager.

Så vi står i et dilemma; Skal vi sprede hestemøg, og derved få vores jords næringsniveau hurtigt op igen, men samtidig risikere sen spiring af frø, samt ubudne gæster i gulerødderne. Eller skal vi nøjes med at gøde med kompost, som så må få hentet i store mængder fra genbrugspladsen, til foråret. Det ender sikkert med en kompiløsning, hvor vi gøder med hestmøg, der hvor vi vil så gødningskrævende grøntsager som f.eks. palmekål, og så "nøjes" med kompost i resten af haven.

Hollands have

Lørdag begyndte historien om Hollands have, da vi fik vores nyttehave i Skovmosen.
Havens tidligere ejer hevde desværre ikke haft overskud til at holde haven, så der var mere vildnæs end have over vores allerede elskede 60 m2. Men efter et nærmere eftersyn, og med noget kyndig vejledning fra en venlig havenabo, fik vi identificeret to stikkelsbærbuske, to solbærbuske, en række grønne aspars, samt en række hvidløg. Endvidere blev arbejdet med at grave nogle store bløde rødder op, efter at vi fik at vide, at det var rabarbere, som vi stod og stak i. Og de stod endda lige der, hvor vi havde tænkt os at plante rabarbere. Rødderne kunne heldigvis bare graves ned igen, så overlever de forhåbentligt hærværket mod dem.

Opgaven i haven var til at overskue, alt skulle bare graves væk, så jorden igen kunne blive havejord. Vi havde fået af vide at alle jordbærplanter og kålplanter skulle på genbrugspladsen, resten vidste vi ikke hvad var, så det meste røg samme vej. Vi har egentlig en grundtanke om at drive haven bæredygtigt, og det piner os noget at skulle smide alt den gode næring fra jorden og lige ud på genbrugspladsen, men vi ved ikke hvad planterne er og om de er egnet til kompost. Derudover er ukruttets rodnet så stort, at vi mener, at det vil give os for store fremtidige ukrudtsproblemer at bare vende jorden.

Som med så meget andet, tager den slags altid længere tid end lige først antaget. Efter 5 timer med enden i vejret havde vi klargjort de første 20 m2, primært beplantet med jordbær der skulle på genbrugspladsen og senegræs, som skulle samme vej.
Søndag fik vi gravet de sidste jordbærplanter, kål og større ukrudt op og pakket det meste i sække, så det er klart til turen til genbrugspladsen.

Vi fik talt med en del andre lodlejere, som også var ude i det gode vintervejr, og fik et klart indtryk af at alle hjælper hinanden og deler erfaringer. Det er nok medvirkende at der ikke er hække eller hegn imellem haverne, så man er tættere sammen, og kommer derfor hurtigere i snak med andre. Vi ville aldrig have haft samme mulighed hvis vores have lå i et villakvarter med høje hække og haveørkener, som kun beplantes med granit og milimetertrimmet rullegræs. Det er lige i vores ånd at være i haveforeningen, og helt sikkert fedt at vi kan suge til os af de andres viden. Så kan vi måske slippe for de værste begynderfejl.

Vore rare nabo, som hjalp os med at identificere planterne, gav os noget toscansk palmekål, som hun syntes vi skulle smage. Det kom med hjem i wokken, og vi var straks overbevist om, at vi det er en afgrøde, som vi også vil have i vores have. Det store kunst bliver vist at begrænse os, når vi skal købe frø.